Hej! Jeg hedder Sigrid og underviser primært i engelsk og musik (evt. også dansk).
Jeg elsker at undervise på forskellige niveauer og alle aldre (jeg har bl.a. undervist flere folkeskolebørn, gymnasieelever og en enkelt pensionist der ville gøre sig klar til aftenskole hold).
Jeg underviser med udgangspunkt i elevens niveau og mål. Jeg er tålmodig og støttende, så de føler sig trygge, og faget bliver sjovt samtidig med, at man lærer en masse per lektion. Den personlige kontakt er meget vigtig for mig og jeg stræber altid efter, at eleven synes lektionerne er hyggelige frem for en pligt.
Min interesse for engelsk startede da jeg som lille boede i USA i et år og på den måde lærte flydende engelsk. Jeg har senere afsluttet engelsk på A-niveau. Jeg vil sørge for at eleven opnår deres mål indenfor faget, om det er at løfte det grammatiske niveau, hjælpe med udtale/sikkerhed i sproget, hjælp til skriftlige afleveringer eller en forståelse for engelsk kultur.
Derudover brænder jeg for musik og studerer i øjeblikket klaver på Syddansk Musikkonservatorium. Jeg kan hjælpe med det meste indenfor musikken, om det er teori, klaver, noder, sang, sangskrivning eller eksamenstræning.
Jeg glæder mig til at have det sjovt med læring 😊