Hej:)
Jeg hedder Lauge, og jeg har færdiggjort en 3-årig STX på Virum Gymnasium med studieretningen samfundsfag A og matematik A. Nu har jeg påbegyndt min karriere som professionel fodboldspiller i Lyngby BK, men har opdaget, at jeg savner glæden ved at fordybe sig i fagligt stof. Den glæde håber jeg på, at jeg kan give videre til børn og unge. Mit arbejde som fodboldspiller har haft stor betydning for mit syn på læring og udvikling. Igennem fodboldverdenen har jeg lært, at man kan nå langt ved hårdt arbejde og tiltro fra sine trænere. Ligesom man i skoleverdenen kan forbedre sig, hvis man mødes med tiltro og anerkendelse.
Som person ville jeg selv mene, at jeg er en meget udadvendt type, der godt kan lide at snakke med alle. Jeg er en person, der finder stor glæde i samvær med andre mennesker, så jeg glæder mig til at have kontakt med både forældre og barnet.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg har lyst til at møde andre mennesker og hjælpe folk. Udover lektiehjælp, har jeg også været træner på fodboldskole. En oplevelse, der gav mod på mere af den samme slags.
Jeg ser frem til at møde dig/jer.