Hej, mit navn er Emma!
Jeg er student fra Sct. Knuds Gymnasium.
Jeg har to mindre søskende, som jeg tit har hjulpet med lektierne. Jeg forstår derfor godt, hvordan man forklarer ting forskelligt og varieret så enhver elev kan forstå det.
Jeg har været god i de fleste fag og kan derfor bidrage med alt fra engelsk til matematik. I gymnasiet var jeg med i ATU (Akademiet for Talentfulde Unge), hvilket er en bekræftelse på min faglige nysgerrighed og engagement for læring. Derudover har jeg også taget Cambridge English (C1) og kan derfor bidrage ekstra godt til engelsk.
Jeg tager gerne imod udfordringer og ekstra opgaver. Jeg er hjælpsom, positiv og smilende. Derudover har jeg som spejder og spejderleder lært at strukturere, planlægge og multitaske. Som spejder er jeg vant til at have overblik, og jeg kan hurtigt lægge en plan for dagens gang. Jeg kan arbejde selvstændigt og er god til at løse problemstillinger.
Jeg ser frem til at hjælpe!