Hej! Mit navn er Sofie, jeg er 22 år gammel og jeg har læst en bachelor i farmaci på SDU i Odense. Til februar starter jeg min kandidatuddannelse i teknologisk farmaci.
Udenfor undervisningen er jeg frivillig i ’Forening for Farmacistuderende – SDU’ som IT-ansvarlig, hvor jeg også er med til at holde oplæg og arrangere arrangementer for farmacistuderende på alle årgange.
Jeg er en glad, smilende og imødekommende pige der trives med at arbejde sammen med mennesker. Det ville glæde mig at kunne hjælpe børn og unge igennem deres skolegang og uddannelse.
Jeg brænder for at hjælpe andre og det giver jobbet ved GoTutor mig mulighed for!