Online lektiehjælpere: 8 gode sider, der kan hjælpe dig med lektierne

Af Ruben Samuel Sørensen 27-02-2020
Online lektiehjælpere: 8 gode sider, der kan hjælpe dig med lektierne

Det er frustrerende at sidde hjemme med skolearbejde, der ikke giver mening, er for svært, eller bare kræver, at man godt kunne bruge en hjælpende hånd. Vi har derfor samlet en række links til hjemmesider, der både kan gøre det nemmere at lave lektier og læse til eksamen! Se de 8 sider her:

Restudy

(https://restudy.dk)

Langt de fleste uddannelsesinstitutioner har adgang til Restudy, så har du et UNI-login, kan du få glæde af sidens indhold helt gratis. Restudy er behjælpelig i stort set alle fag; lige fra dansk og matematik til musik, naturgeografi, oldtidskundskab og virksomhedsøkonomi. Der tilbydes hjælp fra de helt små klasser og op til A-niveau på gymnasiet. På Restudy finder du videoer, der i allerhøjeste kvalitet med hjælp fra faglærte gennemgår alle emner, der er pensum for det givne fag på det givne niveau. Derudover kan du teste dig selv med deres quizzer, når du har set videoen.

Dansksiderne

(https://dansksiderne.dk/index.php?id=3381)

Dansksiderne er genial til de elever, der arbejder med analyse af både tekst og levende billeder. Siden er gratis for alle og er delt op, alt efter om du skal havehjælp til fiktion eller non-fiktion. Siden har også en fane, der hedder ‘opgaver’, hvor du kan få hjælp til at skrive novelle- og filmanalyser, værklæsninger, fokusopgaver m.m.

Gymdansk

(https://www.gymdansk.dk/#)

Ligesom dansksiderne er gymdansk en god hjemmeside, hvis du skal analysere tekster eller skrive en opgave. Denne side er også til gratis for alle.

Sparknotes

(https://www.sparknotes.com)

Denne side er til dig med engelsk på højniveau. Sparknotes hjælper dig med at analysere og forstå lidt mere komplicerede engelske tekster, herunder også Shakespeare. Det smarte ved siden er, at den kan oversætte gamle tekster (eksempelvis Shakespeare) til et mere moderne sprog. Siden er gratis for alle.

Gyldendals portaler

(https://gyldendal-uddannelse.dk/landingpages/fagportalertilgrundskolen)

Gyldendal har også nogle værktøjer, der kan hjælpe dig med særligt litteratur. Der er dog begrænset adgang, både for folk med og uden UNI-login.

YouTube

YouTube er en genial hjemmeside hvad angår mange ting. Også studierelaterede ting. Har du brug for hjælp til hjemmearbejdet, uanset fag og emne, kan en søgning på YouTube være en god idé. Vær dog opmærksom på, at der ikke er garanti på, at alt er brugbart eller direkte sandt, da alle kan uploade en YouTube-video. Så husk kildekritikken!

Studienet/Studieportalen

Endelig er der Studienet og Studieportalen. Begge er sider, hvor elever kan uploade deres egne opgaver, så andre elever kan få inspiration, hvis de har en lignende opgave. Disse hjemmesider er meget omdiskuterede, da der ligesom med YouTube ikke er garanti for en ordentlig kvalitet. Derudover er det også ofte set, at elever plagierer opgaver derfra. Derfor er det heller ikke så velset at bruge siderne som kilder til opgaver. Vær derfor opmærksom, når du bruger Studienet og Studieportalen. De kan være rigtig gode til inspiration, men skriv ikke noget af uden at vedlægge en fodnote – og vær skeptisk, når du læser!

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

5 grunde til at højtlæsning styrker dit barn
5 grunde til at højtlæsning styrker dit barn

Dette blogindlæg er udgivet som del af vores serie: “Fokus på læsning i juli”.  Der er sto...

Ruben Samuel Sørensen 20-07-2020
Sådan skaber du gode læsevaner
Sådan skaber du gode læsevaner

Du er måske lige startet på et nyt studie eller vendt tilbage efter en lang sommerferie. Læs med her...

Ruben Samuel Sørensen 27-09-2019
Skolearbejde: Sådan prioriterer du mellem afleveringer og lektier
Skolearbejde: Sådan prioriterer du mellem afleveringer og lektier

Gymnasiet kan være en svær størrelse at komme igennem. Der skal være plads til lektier, afleveringer...

Ruben Samuel Sørensen 07-09-2017
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90