Hvad er eksistensialisme?

Eksistentiel filosofi er en retning indenfor den moderne filosofi, som omhandler menneskets eksistens, det vil sige menneskets ”væren i verden”. Gennem historien, har der været mange forskellige bud på menneskets måde at være til på. Særligt efter 2. verdenskrig var der for alvor en revolution i gang, hvor mange eksistentielle spørgsmål og en filosofisk undren opstod.

Grundlæggeren af tanken bag eksistentialismen siges at være den danske teolog Søren Kierkegaard helt tilbage i 1800-tallet.

Kierkegaard stillede sig nysgerrigt til spørgsmålet om:

• Hvad det vil sige at være menneske?
• Hvad er meningen med livet?
• Hvordan finder mennesket meningen med livet?

Vælg dig selv og bliv fri

Kierkegaard hævdede at mennesket skal lære at vælge sig selv som det er og forholde sig til den verden mennesket lever i. Først når mennesket har accepteret sig selv og sine omstændigheder, er mennesket i virkeligheden til. Mennesket rummer både gode og dårlige sider i sin personlighed, og har både lykkelige stunder og ulykkelige stunder i livet. Alle disse er med til at definere et menneske. Det lyder simpelt, men ifølge Kierkegaard er det ikke nemt for et menneske at acceptere sig selv og sin tilstand uden udfordringer. Gennem livet vil mennesket skulle stå overfor en masse prøvelser, særligt de prøvelser mennesket bliver udsat for af sit samfund og dem omkring sig. Der er katastrofer, prøvelser, og forhindringer som ryster menneskets grundvold. Enten kan mennesket blomstre af de livserfaringer det gør sig, eller det kan destruere sig selv.

At overgive sig til Gud

Ifølge Kierkegaard er meningen med livet, at alt i verden er godt. Uanset hvad der tilkommer et menneske, så er der en mening med alt. På den ene eller den anden måde skal mennesket igennem både gode og dårlige tider, og jo før mennesket accepterer sin virkelighed, des bedre stillet er mennesket. Livet vil derefter blive meningsfuldt og mennesket vil på denne måde inderligt føle sig fri. Begivenheder i livet såsom krig, ulykke, sygdom mm. er uundgåelige, lige såvel som harmoni, lykke og glæde er.

Da Kierkegaard var teolog og troende, mente han at mennesket skal leve i den realitet mennesket er plantet i og følge Guds bud gennem livet. Kærligheden til livet og i livet generelt var et stort omdrejningspunkt for Kierkegaard. Først i overgivelsen til troen ”kan mennesket udføre kærlighedens gerninger”, da, ifølge ham, kommer kærligheden fra Gud og kan derfor ikke mødes med fornuft og logik.

Efterkrigstiden og Jean-Paul Sartre

Jean-Paul Charles Aymard Sartre var en fransk filosof og forfatter. I 1946, skrev han en bog, kaldet ”L'existentialisme est un humanisme” (på dansk ”Eksistentialisme er humanisme”), som blev meget kendt efter eksistentialismens udbrud efter 2. verdenskrig. Sartres anses for en af nøglepersonerne indenfor den moderne eksistensfilosofi.

Sartre var ligeledes optaget af spørgsmålet om, hvad det ville sige at være menneske, hvor hans hovedfokus var på:

• Frihed
• Væren-for-sig
•  Væren-i-sig

Sartre udtrykker vigtigheden af valg som mennesket træffer i sit liv. Han mener at de valg mennesket træffer i bund og grund er med til at gøre mennesket fri. Frihed er derfor et meget stort omdrejningspunkt for Sartre. Efterkrigstiden rummede en masse ødelæggelse, traumer og angst plantet i mennesket. Sartre var af den overbevisning, at vi mennesker kan tage et valg på baggrund af vores oplevelser i livet og gøre os selv frie. Da det er uundgåeligt hvad mennesket skal igennem i sit liv af begivenheder, mener Sartre at vi skal tage et valg om den givne begivenheds påvirkning på os. Hvert enkelt valg vi skal gøre os, har konsekvenser og muligvis vil et valg føre til noget vi ikke havde medregnet i vores beregning eller forestillet os, var muligt. På trods af det, så mener Sartre at valget er frit. Det er på denne måde mennesket bliver til og former sig gennem sine valg i livet.

Mennesket danner sin identitet i verden med sine valg, konsekvenser og det ansvar der følger med. Mennesket er derfor frit og friheden til at vælge er et faktum. I modsætning til Kierkegaard, som tror på Gud. Han tror på at alt er bestemt i forvejen, at mennesket bør acceptere dette faktum og det er dette faktum der ultimativt vil gøre at mennesket er frit og virkelig eksisterer.

Væren-for-sig

Sartre brugte udtrykket ”væren-for-sig” for at forklare menneskets eksistens og verdenen omkring. Omverdenen er derfor væren-for-sig, hvor mennesket forsøger at finde sin plads i verden. Hvad oplever mennesket i verden der er med til at definere livet og eksistensen?

Væren-i-sig

Dette udtryk brugte Sartre for at underbygge sin teori om at mennesket ikke kommer til verden med noget, hverken en skæbne eller noget andet. Mennesket er definitivt kun betinget af de valg mennesket tager i livet mens det lever og oplever. Mennesket bliver til efterhånden, og bliver til gennem sine valg i livet. Sartre var i modsætning til Kierkegaard ikke troende, og troede derfor ikke på at Gud i forvejen har bestemt noget for mennesket.

Verden skal derfor ’intet-gøres’, og først derefter kan virkeligheden opstå. I sin eksistens skaber mennesket selve meningen med livet. Det er Sartres udtryk for menneskets frihed.