Danske skolelærere er dårligere end lærerne i vores nabolande

En undersøgelse af danske skolelæreres faglige færdigheder viser et tydeligt resultat: Det går den helt forkerte vej.

Tænketanken Kraka er gået sammen med revisions- og konsulenthuset Deloitte i projektet Small Great Nation. Her viser en undersøgelse, at lærerkvaliteten er faldende. Skolelærere blev testet i læsefærdigheder, matematik og problemløsning, og blev for rigtige svar belønnet med point; samlet set kunne man score mellem 0 og 500 point. De danske skolelærere scorede under 300 point, mens lærere i Norge, Sverige, Finland og Tyskland scorede over 300 point – og det er bekymrende, mener økonom i Kraka, Mikael Bjørk Andersen.

"Kvaliteten af vores folkeskolelærere er ikke god nok"

Professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Niels Egelund, mener, at det er beklageligt, at "vi ikke har en lærerstand, der ligger højere oppe, end den gør". Small Great Nation definerer de danske skolelærere som en del af velfærdsstatens kernetropper, der sikrer produktionsevnen hos fremtidige generationer – og med sådan en position er det et problem, når det står skidt til:

"Vi ved, at den vigtigste forudsætning for, at eleverne får et maksimalt udbytte af undervisningen er, at der er dygtigere lærere. Så der er ingen tvivl om, at vi skal tage det meget alvorligt, at vi mangler uddannede, velkvalificerede lærere i folkeskolen. Det skal vi have gjort noget ved".

– Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening

En dårlig spiral for danske skolelærere og elever

Hos GoTutor mærker vi også, hvordan kvaliteten af folkeskolelærere svinger. Årsagerne til lektiehjælp og privatundervisning er mange, men et generelt problem er manglende trivsel og skoleglæde. Der er ofte mange elever i én klasse, og det kan være svært for læreren at træde til med ekstra hjælp, når en elev har brug for det; her gavner den faldende lærerkvalitet ikke situationen. Det bliver en dårlig spiral, der er sværere og sværere at bryde, og det går ud over eleverne:

"Hvis du går til klaverundervisning ved en lærer, der ikke er særlig god til at spille klaver, så vil resultatet også blive slående lavt. Omvendt vil du blive hammerdygtig, hvis du går til klaverundervisning ved en, der er dygtig til at spille. Det samme gør sig gældende, hvis du i folkeskolen bliver undervist af henholdsvis en dårlig eller en dygtig lærer. Det er logik for burhøns".

– Niels Egelund, professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Unge VIL gerne undervise

Færre og færre af de dygtigste studenter vælger at uddanne sig til lærere – og selv nyuddannede folkeskolelærere ender i helt andre jobs. Men de unge VIL gerne undervise. Det tror vi på hos GoTutor, hvor vi oplever, at jobbet som lektiehjælper styrker faglighed, sociale egenskaber og skaber glæde for både underviser og elev. Hvor ligger problemet så? Niels Egelund mener, at der er manglende prestige i at være lærer, og dét skal tilbage: "Hvis man er lærer, har man utrolig stor indflydelse på at forme flere generationer af børn".

Både Niels Egelund og Anders Bondo Christensen argumenterer for, at læreruddannelsen skal gøres til en kandidatuddannelse. Det vil både løfte kravet til de studerende og medføre, at folkeskolelærere får samme prestige som gymnasielærere.

Vi følger spændt udviklingen.

Kilder: 
https://www.berlingske.dk/danmark/danske-laerere-scorer-daarligere-i-matematik-laesning-og-problemloesning
https://www.sgnation.dk/nyheder/folkeskolerne-har-en-rekrutteringsudfordring