Emilie fik afslag: “Jeg søgte nye veje – det kan du også!”

Af Ruben Samuel Sørensen 08-08-2020
Emilie fik afslag: “Jeg søgte nye veje – det kan du også!”

Er du en af de mange unge, der har fået afslag fra drømmestudiet? Fortvivl ikke, jeg har selv stået der. Men når en dør lukkes, åbnes en ny, som man siger, og dette kan sagtens blive en gave i forklædning. Selvom skuffelsen i starten er overvældende, er det vigtigt at overveje dine muligheder i stedet for at dvæle ved afslaget.

Afslag skaber nye muligheder

Jeg ville gerne have læst HA. Kommunikation på CBS, fordi jeg ville arbejde med markedsføring og kommunikation – men jeg fik et afslag. Den følelse vil jeg sent glemme. Det var som at blive valgt sidst til rundbold. Nej, faktisk værre. Jeg var jo slet ikke blevet valgt. 

- Og har du vidst, at du ville læse medicin eller statskundskab, siden du gik ind af børnehaveklassens døre? Ja, så kan det unægteligt være svært at stille sig tilfreds med andet end netop det. Men du kan ikke dvæle ved det! Tag hellere et kig på de uddannelser, der stadig er åbne for optag. Nogle kan i sidste ende lede dig i samme retning som de uddannelser, du oprindeligt havde søgt. 

Du kan også gøre som jeg - tage et, to eller måske hele tre sabbatår. Så længe du lærer noget undervejs, er det aldrig dårligt givet ud! Jeg brugte 2,5 sabbatår på at arbejde, have det sjovt og finde ud af hvem jeg egentlig var. Det var 2,5 fantastiske år! Og da jeg følte mig klar, søgte jeg igen ind på en videregående uddannelse. Denne gang var det som markedsføringsøkonom på CphBusiness. Det viste sig at være utroligt spændende, og det ledte mig i en retning, som jeg aldrig ville have fundet ellers. Under uddannelsen skulle jeg nemlig i praktik, og jeg var så heldig at få en plads i foreningen CONNECT Denmark. På daværende tidspunkt kendte jeg ikke til mit eget held, for det viste sig at være det helt rette - og jeg blev der i flere år efter. Senere læste jeg en professionsbachelor i Innovation & Entrepreneurship. Og ja - nu er jeg COO hos GoTutor og skriver dette blogindlæg til dig. 

 

Så! Jeg siger ikke, at du skal lægge dine planer og drømme på hylden - men jeg siger, at det kan være en idé at lade sig flyde med strømmen, og gribe de chancer, der måtte blive sendt i din retning. For når du er åben for hvad end der kommer i din retning, så kan du tage valg, ud fra hvad du føler. For hvad har du lyst til? Hvad lyder spændende? Er det stadig uddannelsen, hvorfra du fik afslag? 

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde. Ruben er uddannet...

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Nr. 1 på Trustpilot

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Forbered dit barn (og dig selv) på skolestart
Forbered dit barn (og dig selv) på skolestart

Det er ikke kun pædagogerne nede i børnehaven, der har indflydelse på dit barns tid før skolestart....

Caroline Dreyer 03-08-2020
Skolestart: Sådan giver du dit barn den bedste start
Skolestart: Sådan giver du dit barn den bedste start

Sommerferien er slut, og skolestart har overtaget. Hvad end det er dit barns første skoleår, eller s...

Caroline Dreyer 16-08-2017
Hvad skal der være klar i tasken til skolestart?
Hvad skal der være klar i tasken til skolestart?

Så er det ved at være tid til skolestart, og endnu et skoleår begynder. Men hvad er det nu lige, der...

Ruben Samuel Sørensen 04-08-2020
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90